Musikundervisningens praktiske hjælpere: derfor fortjener nodestativer mere ros

Klokken er ti minutter i otte en helt almindelig tirsdag morgen, og i musiklokalet på en mellemstor folkeskole i det midtjyske er der allerede liv. Om lidt vælter tyve elever ind ad døren, musiklæreren skynder sig rundt med nodeark under armen, og stole bliver rykket på plads i en fart, mens en tuba får en sidste aftørring. Midt i det hele står en flok slidte, men trofaste nodestativer, som ingen for alvor lægger mærke til, før de en dag mangler eller vælter midt i en fællessang.

Sådan starter dagen i rigtig mange danske musiklokaler.

Hverdagens tavse arbejdsheste

Taler man med musiklærere rundt om i landet, tegner der sig hurtigt det samme billede. Stativerne bliver brugt hver eneste dag, de bliver skruet op og ned af hænder i alle størrelser, og de bliver slæbt mellem musiklokale, aula og korprøve i en lind strøm. Alligevel står de sjældent øverst på ønskesedlen, når skolens budget skal fordeles, for nye guitarer og trommesæt er unægtelig sjovere at pakke ud end grå metalrør med vingeskruer.

En musiklærer fra Silkeborg-egnen fortalte mig, at hun på et enkelt skoleår så fjorten stativer bukke under for ivrige elevhænder. Fjorten! De billigste modeller knækkede typisk i leddene, mens andre fik gevindet slidt så glat, at pulten langsomt sank ned foran eleven midt i nummeret. Personligt synes jeg, det tal fortæller mere om hverdagen i et musiklokale end nogen læreplan, for udstyret arbejder hårdere her end næsten alle andre steder på skolen.

På flere skoler går der ligefrem sport i at reparere. Pedellen har en kasse med reservemøtrikker, ældre elever strammer led som en del af valgfaget, og gaffatape holder sammen på resten. Charmerende, javist, men det vidner også om udstyr, der blev købt for billigt ind fra start, og man kan spørge sig selv, om elevernes valgfagstimer er den rigtige forsikringsordning for skolens inventar.

Hvad et godt nodestativ skal kunne i undervisningen

Hvad skal man så kigge efter, når skolen, musikskolen eller det lokale spillemandslaug står foran et indkøb? Jeg har samlet de råd, der gik igen hos de lærere, jeg talte med undervejs.

Højdejustering er det første punkt på listen, for den samme pult skal ofte betjene en lille elev fra anden klasse og en ranglet teenager fra udskolingen samme formiddag. En bred og stabil fod betyder mindst lige så meget, fordi gulvet i et undervisningslokale sjældent er et roligt sted, og pulten skal kunne vinkles uden værktøj, så nodearket rammer øjenhøjde i stedet for gulvet. Solide nodestativer i metal fås typisk fra omkring 150 kroner og op til flere hundrede, alt efter hvor kraftig konstruktionen er, og om der er tale om en let foldemodel eller en tung orkesterpult med massiv plade.

Det overrasker mange, at forskellen mellem den billigste og den næstbilligste model ofte er større i holdbarhed end i pris. Efter besøg på flere skoler er min erfaring, at modeller med dobbelt afstivning i benene holder tre til fire gange længere, og så er regnestykket pludselig ret enkelt for enhver skoleleder med en lommeregner i skuffen.

Enkelte skoler er gået skridtet videre og har investeret i en rullevogn til opbevaring, så tredive stativer kan køres samlet mellem lokalerne uden klemte fingre og skæve ben.

Fra klasselokale til forårskoncert

Forårskoncerten er den årlige styrkeprøve.

Scenariet kender de fleste skoler: tres elever, en gymnastiksal, et kor på forhøjningen og et lille orkester med blæsere og guitarer forrest. Det hele skal stilles op på et kvarter mellem to lektioner og pilles ned igen inden håndboldtræningen klokken fire. Her viser de sammenklappelige modeller i aluminium deres værd, for selv de mindste elever kan bære to ad gangen uden at vælte noget undervejs. Vægten ligger tit under et kilo per styk, og med en taske over skulderen kan en enkelt lærer flytte et helt orkesters opstilling i én arbejdsgang.

Jeg overværede sidste forår en opstilling, hvor tre sjetteklasser klarede hele flytningen på tolv minutter, og lærerens hemmelighed var såre enkel: faste pladser til stativerne og en elev med ansvar for hver række. Den slags lavpraktiske logistik er i mine øjne mindst lige så meget værd som nyt og blankt gear i skabene.

En lille budgetpost med stor virkning

Regner man efter, hører stativerne til blandt de billigste investeringer i hele musiklokalet. Et helt klassesæt koster typisk mindre end en enkelt elevguitar, og gevinsten er ro i undervisningen, færre afbrydelser og noder, der bliver, hvor de skal være. Skoler og forældre, der vil danne sig et overblik over modeller og priser, kan finde et bredt udvalg hos SoundStoreXL, hvor både lette rejsemodeller og tunge orkesterpulte står side om side.

Spørger man lærerne selv, er ønsket sjældent luksus, men driftssikkerhed: stativer, der kan justeres uden kamp, og som stadig står oprejst efter tre års skolebrug. Flere kommuner er da også begyndt at skrive musikudstyr ind i de fælles indkøbsaftaler, så den enkelte skole ikke skal opfinde kravlisten forfra hver gang. Gode nodestativer skaber nemlig præcis det, ethvert undervisningslokale higer efter, nemlig arbejdsro og overblik.

Måske fortjener de tavse hjælpere en plads længere oppe på næste års ønskeseddel.